Tid
Hos Bededamerne har vi god tid.
Ved samtalen er der tid til at tale alt det praktiske igennem.
Tid til at høre de gode historier om afdøde, og de triste.
Tid til at tale om detaljerne.
Tid til at overveje.
Tid til at ombestemme sig.
Når vi henter afdøde på hospice eller plejehjem, så er der først og fremmest tid og ro.
Ro til at sige farvel.
Ro til at familien samles.
Tid til en lille omvej.
Når vi kommer til kirken eller kapellet, så kommer vi i god tid.
Og vi bliver der.
Den tid og ro ved vi, at I som familie har brug for.
Men det er ikke kun for jeres skyld.
Det er også for vores egen skyld.
For vores arbejdsglæde hænger uløseligt sammen med den ro, tid og omsorg, som vi giver jer.
Og vi vil slet ikke arbejde, hvis ikke vi kan gøre det med glæde og stolthed - hver dag!
Ingen samlebåndsbegravelser her!
Rustvogncyklen
Hos Bededamerne kan den sidste køretur, som det eneste sted i landet foregå på rustvogncyklen.
"Afsked i bevægelse"
Rustvogncyklen giver mulighed for helt nye måder at tage afsked på. Selve afskeden kan foregå i bevægelse gennem byen, parken eller kirkegården. Hvor følget går eller cykler sammen med afdøde. Hvor vi gør holdt de steder, som har haft betydning for afdøde og de pårørende.
Her bliver selve ceremonien en gåtur eller cykeltur med stop undervejs, hvor der kan holdes taler, synges eller spilles musik
Højtidskørsel fra kirke eller kapel
Rustvogncyklen kan også bruges fra kirken eller kapellet, hvor familien kan vælge at cykle med til graven eller krematoriet.
Fælles kistedekoration med børnene
Bededamerne (Sille) laver selv kistedekorationer - gerne i fællesskab med familien til afdøde.
Det, at inddrage børnene helt konkret i afskeden mener jeg, er vigtigt.
Børnene får en følelse af at være med til at bidrage til afskeden på en smuk måde, som de kan være stolte af.
Og ikke mindst kan vi måske hjælpe til med at få skabt en generation af unge mennesker, som kan forholde sig lidt mere naturligt og lidt mindre tabubelagt til døden.
Mette Bartholin
Jeg er 48 år og bor på Frederiksberg i et skønt kollektiv. Jeg er uddannet billedkunstner, massør og psykoterapeut.
Jeg skal gøre mit alleryderste for at passe godt på jer i processen omkring afskeden.